- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Iris Bergcrantz Quartet – UDSOLGT

KONCERTEN ER UDSOLGT – der er oprettet en venteliste i billetsalget, som man kan skrive sig på og få besked, hvis der kommer ledige billetter.
Den svenske sangerinde og komponist Iris Bergcrantz er blevet fremhævet for sin gribende indlevelsesevne og klangrige stemme. Hun har udgivet to album i eget navn: ’Different Universe’ og ’Young Dreams’, som begge blev mødt af begejstrede anmeldelser. ’Young Dreams’ blev nomineret til en Danish Music Award for bedste vokaljazz-album 2020.
Musikken tager afsæt i 60’er-inspireret jazz, klassisk impressionisme, folkemusik og eksperimenterende pop, og med sin krystalklare vokal forbinder hun disse genrer i et eklektisk og forunderligt univers.
Iris har optrådt på scener som A-Trane i Berlin, Rochester International Jazz Festival (New York State) London Á Capella Festival og i det meste af Europa. Iris blev med gruppen Åkervinda nomineret for en svensk Grammy 2019 og samme år optrådte gruppen på SVTs Allsång på Skansen.
Line up: Iris Bergcrantz/vocal – Calle Brickman/piano – Anders Fjeldsted/bas – Andreas Fryland/trommer
Dørene åbnes for publikum en halv time før koncertstart.
Entré: Medlemmer 75 kr. Ikke-medlemmer 150 kr. Unge under 25 år og studerende med studiekort 75 kr.
Lyngby-Taarbæk Jazzklubs koncerter er støttet af:


