- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Søren Bebe Trio
2023-11-22 kl. 20:00 - 22:30
Line up: Søren Bebe/piano – Kasper Tagel/bas – Knut Finsrud/trommer
Den danske jazzpianist og komponist Søren Bebe grundlagde Søren Bebe Trio i 2007. Det er i tidens løb blevet til seks udgivelser og koncerter over det meste af verden.
Efter en længere pause har Søren Bebe gendannet sin trio med Kaper Tagel på kontrabas og nordmanden Knut Finsrud som ny trommeslager. De har været i studiet og indspillet det syvende album, som udkommer 17. november 2023 og i den anledning bl.a. besøger Lyngby-Taarbæk Jazzklub.
Som pianist og komponist trækker Søren Bebe på en bred vifte af inspirationer fra amerikansk og europæisk jazz, såvel som moderne klassisk musik til rock, pop og folkemusik. Det hele blander sig i dette band og skaber den unikke Søren Bebe Trio-lyd.
Vigtigst er dog den energi og koncentration og musikalske virtuositet, som musikken spilles med.
De seneste udgivelser fra trioen har fået verdens anmeldere op af stolene og herhjemme har blandt andet musikmagasinet GAFFA hver gang kvitteret med fem stjerner og rosende ord.
“…..et uhyre vellykket, sanseligt og sensitivt udspil af international klasse. (5 stjerner)”
– Ivan rod, GAFFA (DK)
“Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt.”
– Jazznyt (DK)
Dørene åbnes for publikum en halv time før koncertstart.
Entré: Medlemmer 75 kr. Ikke-medlemmer 150 kr. Unge under 25 år og studerende med studiekort 75 kr.
Lyngby-Taarbæk Jazzklubs koncerter er støttet af: