- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Cold Sweat + ZAV – UDSOLGT
13. marts kl. 20:00 - 23:00
Vi har I de senere år fulgt sekstetten Cold Sweat, som er Lyngby-Taarbæk Musikskoles jazztalenthold under instruktion af Morten Ginnerup. Det har været spændende at følge deres udvikling år for år. Sidste år kombinerede vi dem med et andet talentudviklingsprogram Play!ground Live, der har Bo Stief i rollen som garvet vejleder. Som optakt til koncerten havde Bo Stief en banddoktor session med Cold Sweat og efter koncerten lavede han en opfølgning. Det var en stor succes og efterfølgende har Bo Stief haft to af saxofonisterne Asger Maltha Rasmussen og Mailîs Elkær Nicot med i Play!ground Live programmet. De to har i øvrigt begge modtaget Lyngby-Taarbæk Kommunes amatørmusikpris i henholdsvis 2020 og 2023.
I år har vi spurgt Jacob Anderskov, om han vil medvirke.
Jacob Anderskov er pianist, komponist og bandleder. Han har udgivet mere end 25 albums som bandleder og co-leader siden sin debut i 2001 og har modtaget adskillige Danish Music Awards. Desuden har han siden 2019 været ansat som professor MSO ved Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han er fagansvarlig for Kunstnerisk Udviklingsarbejde på alle linjer og årgange samt underviser i Music Performance/Music Creation og Komposition. Det bliver derfor interessant at se, hvad det møde kan føre med sig.
I første sæt skal vi høre Cold Sweat, og i andet sæt vil det være Jacob Anderskovs trio ZAV (Zeuthen-Anderskov-Vestergaard), der er på scenen.
Line up Cold Sweat: Maïlis Elkær Nicot (altsax), Elias Leth-Larsen (altsax), Asger Maltha Rasmussen (tenorsax), Emil Rydahl Heilberg (guitar), Anders Munch (piano), Martin Max Baungaard (bas), Christian Adam Deding Nielsen (trommer)
Line up ZAV: Jesper Zeuthen (sax & sav), Jacob Anderskov (piano), Anders Vestergaard (trommer)
Dørene åbnes for publikum en halv time før koncertstart.
Entré: Medlemmer 75 kr. Ikke-medlemmer 150 kr. Unge under 25 år og studerende med studiekort 75 kr.
Lyngby-Taarbæk Jazzklubs koncerter er støttet af: