Vi havde planlagt at begynde forårssæsonen den 20. januar, men med de seneste udmeldinger fra statsministeren bliver det tidligst til marts. Årets første koncert bliver derfor forhåbentlig den 17. marts med Fredrik Moth Five (Fredrik Moth/sax – Mads Nørgaard/guitar – Benjamin Nørholm/piano – Mariusz Prasniewski/bas – David Besiakov/trommer). Hvis muligt starter vi allerede den 10/3 med en af de aflyste koncerter, men udmeldingerne om en langsom genåbning og udendørs kulturaktiviteter før indendørs betyder nok, at vi tidligst kan gennemføre koncerter til april. Her har vi aftale den 14/4 med Steen Rasmussen Quinteto og Josefine Cronholm (Josefine Cronholm/vokal – Lis Wessberg/trombone – Steen Rasmussen/piano – Fredrik Damsgaard/bas – Jacob Andersen/percussion – Jonas Johansen/trommer) og den 28/4 med Frands Rifbjergs Ben Webster Prize Winner Trio, som består af Frands Rifbjerg på trommer, Lennart Ginman på bas og Carsten Dahl på klaver. Billetter vil blive sat til salg i sidste halvdel af februar.
Det blev godt nok et turbulent år, men det lykkedes at gennemføre det planlagte antal koncerter i efterårsprogrammet – ganske vist på andre lokaliteter og i et enkelt tilfælde med et andet band. Den sidste koncert havde vi været nødt til at rykke to dage fra den 9/12 til den 7/12, hvilket viste sig at være held i uheld, idet den seneste nedlukning trådte i kraft den 9/12. Så det lykkedes og jazzen kommer ud.
Christina Dahl er én af de mest respekterede saxofonister i Danmark. Hun har optrådt i et utal af sammenhænge, og kendetegnes ved sin unikke klang og lyriske fortolkninger. Hun mestrer evnen at fastholde intensiteten og nærheden i musikken. Hendes spil varierer fra det mest intime og underspillede til det eksplosive. Hun ar spillet flere gange i Lyngby-Taarbæk Jazzklub, bl.a. som Ben Webster prisvinder og senest var det sammen med Sophisticated Ladies. Denne aften er det med hendes egen kvartet.
Christina Dahl Kvartet rummer nogle af de mest spændende og anerkendte musikere i Danmark. Guitaristen Niclas Knudsen, en kæmpe musikalsk personlighed med egen lyd og udtryk, der bevæger sig frit og lyrisk i musikken. Nils Bosse Davidsen, en yderst kreativ og legende bassist & cellist, der favner bredt og bibringer musikken sin egen unikke lyd & Espen Laub von Lillienskjold der er yderst idérig på trommer og tilføjer musikken en stor dynamik & dedikeret energi.
Med udgangspunkt i Christinas kompositioner, der alle afspejler livet og dets rigdom af dynamik og farver, fortæller Kvartetten historier og spiller med en dedikeret inderlighed og hjertelig interaktion, hvor instrumenterne taler med hinanden.
Line up: Christina Dahl/saxofon – Niclas Knudsen/guitar – Nils Bosse Davidsen/bas & cello – Espen Laub von Lillienskjold/trommer
For 11te gang skulle vi have sluttet forårssæsonen af med en gruppe sammensat af tidligere modtagere af Ben Webster Prisen. Den koncert måtte vi aflyse pga. Covid-19, men nu prøver vi igen. Kasper Tranberg modtog prisen i 2019, og han havde sagt ja til at samle en supergruppe af danske jazzmusikere og, som han siger, sammensætte et fedt repertoire: Duke, Webster-kompositioner, blues etc ! De han alle komme den 18. november, så det glæder vi os til.
Line up: Kasper Tranberg/trompet – Fredrik Lundin/saxer og fløjte – Ben Besiakov/piano – Lennart Ginman/bas – Kresten Osgood/trommer
Cecilie Strange Quartet
Onsdag den 21. oktober kl. 19.30 på Stadsbiblioteket i Lyngby
Cold Sweat: Elias Leth-Larsen/altsax – Asger Maltha Rasmussen/tenorsax – Magnus Hoff Harder/guitar – Albert Ronnenberg Kirk/klaver – Martin Max Baungaard/bas – Christian Adam Deding Nielsen/trommer
Cold Sweat er egentlig en septet, der har spillet sammen i 3 år, men da et af medlemmerne var strandet i Frankrig pga. Covid-19, er de pt. reduceret til en sekstet. Det lod de sig dog ikke mærke med og leverede en flot første afdeling, med musik af Chris Potter og andre moderne jazz-koryfæer.
Birgitte Soojin/Jacob Roland Duo
I den anden afdeling var det kun kontrabas og vokal med melodien i fokus. Også det var et vellykket eksperiment, idet det var første officielle optræden af duoen, som ellers kun havde spillet sammen for sjov. Vi blev forkælet med såvel nogle af jazzens standarder som originale jazzfortolkninger af country-sange.
Line up: Birgitte Soojin/vokal – Jakob Roland/bas
Onsdag den 7. oktober kl. 20.00 på VUC Lyngby
Line Kruse Septet
Hurra! Endnu en gang lykkedes det at gennemføre en jazzkoncert med COVID-19 restriktioner. Tak til VUC Lyngby for at vi kunne afholde den der og for beredvillig hjælp. Tak til JazzDanmark for lån af PA-anlæg og til Templet for lån af de kabler og mikrofoner, der manglede. Tak til Kulturstedet Lindegaarden for lån af klaver og betjening af baren. Tak til Magnus Hansen for god lyd. Tak til Lyngby-Taarbæk Jazzklubs bestyrelse for at hente og bringe og sætte frem og tilbage. Sidst men ikke mindst tak til Line Kruses fantastiske septet: Line Kruse/violin – Mads la Cour/trompet – Frederick Menzies/sax – Steen Nikolaj Hansen/trombone – Peter Rosendal/piano – Kaspar Vadsholt/bas – Jonas Johansen/trommer, som gav os en vidunderlig oplevelse, der gjorde alle bekymringerne, besværet og sliddet værd. Vi gør det igen.
Line Kruse
Se flere billeder fra koncerten her
Onsdag den 23. september kl. 20.00 på Kulturstedet Lindegaarden
Martin Lutz Group
Det lykkedes at gennemføre endnu en koncert med god stemning, god musik, håndsprit, social afstand og nu også med ansigtsmaske, når publikum stod og gik.
Jazzen og den levende musik idet hele taget har brug for al den støtte, den kan få. Det er både musikernes levebrød og den levende musik, der er på spil, hvis der ikke kan afholdes koncerter.
Line up: Jacob Rose/altsax, sopransax, klarinet, basklarinet – Jesper Møller/altsax – Michael Blicher/tenorsax, barytonsax – Martin Lutz/piano – Lars Johnsen/bas – Ricco Victor/trommer
Martin Lutz Group
Se flere billeder fra koncerten her
Onsdag den 9. september kl. 20.00
Kulturstedet Lindegaarden
Der skulle en feberredning til for at gennemføre den første koncert i Lyngby-Taarbæk Jazzklub siden februar. På grund af de fortsatte restriktioner har Templets ledelse besluttet at aflyse deres egne koncerter frem til 31/10. Det skyldes specielt de snævre adgangsforhold, hvor det er svært at sikre, at der bliver holdt afstand. Selv om publikum til Lyngby-Taarbæk Jazzklubs koncerter er et andet end til Templets, så vi ingen anden udvej end enten at aflyse eller at finde et andet lokale. Det er ikke let at finde et ledigt lokale med den rigtige størrelse og faciliteter, men til al held var der blevet ledigt på Lindegaarden den onsdag, og så blev det prøvet af med stor succes.
Josephine Philip & The Hope Band
Der var 50 mennesker inklusive musikere, lydtekniker og frivillige, som alle havde en rigtig god oplevelse, som sluttede præcis kl. 22 af hensyn til naboerne. Musikerne var glade for den gode lyd i lokalet og i det hele taget for at kunne komme til at spille for et publikum igen. Lydteknikeren var glad for sit første koncertjob siden februar, og tilhørerne var glade for at kunne høre levende musik igen og så ovenikøbet af så høj kvalitet.
Josephine Philip & The Hope Band
Josephine Philip er kendt fra populærmusikkens verden men har sporadisk også bevæget sig ind i jazzens verden. Denne aften skulle man tro, at det var der, hun altid havde befundet sig. Med sin fløjlsbløde stemme og helt ubesværede jazzfrasering blev vi ført igennem originale versioner af jazzstandards og nyere sange. Med til oplevelsen var hendes band af erfarne jazzmusikere, som både levererede et udsøgt akkompagnement og flotte solopræstationer. Josephine Philip havde til lejligheden kaldt sit orkester The Hope Band, og med tonerne af What a Wonderful World i ørerne gik alle fra koncerten med håbet om en bedre verden og snart at kunne at få en lignende musikalsk oplevelse igen.
Line up: Josephine Philip/vokal – Mads Hyhne/trombone – Nikolaj Hess/klaver – Anders Holst/guitar – Anders Christensen (AC)/bas – Jakob Høyer/trommer
Se flere billeder fra koncerten her
Pga. COVID-19 restriktionerne blev generalforsamlingen den 4. maj udskudt indtil videre. Vi havde så planlagt at afholde den den 9. september i stedet, men da vi nu er nødt til at flytte koncerten samme dag, må vi endnu en gang udskyde generalforsamlingen.
Dagsorden, formandens beretning og regnskabet kan dog stadig findes her.